Ultralydsvejledt Vaskulær Adgang

Velkommen til det elektroniske kursus om ultralydsvejledt vaskulær adgang.

Kurset er en teoretisk gennemgang af ultralydsvejledt vaskulær adgang.

I løbet af kurset vil du møde spørgsmål, som skal hjælpe dig med at lære de vigtigste begreber og forstå ultralydsvejledt vaskulær adgang. For at bestå kurset skal du svare rigtigt på alle spørgsmålene.

Du kan gennemgå alle dele af kurset igen og igen. Du kan altid gå tilbage til kurset i fremtiden, hvis der er noget du har glemt.

Denne e-læringens quiz er designet som en forberedelse til en praktisk undervisning i proceduren og kan ikke kan stå alene til at lære dig at bruge ultralyd til vaskulær adgang. 

Det er vigtigt at modtage praktisk undervisning og instruktion inden du selv anvender proceduren. Proceduren kan medføre alvorlige komplikationer for patienterne hvis den ikke udføres korrekt. 

Det tager ca. 1 time at gennemgå materialet.

God fornøjelse!

1. DEL: INDIKATION, ULTRALYDSAPPARATET og KOMPLIKATIONER. Du vil her stifte bekendtskab med nogle tekniske begreber omkring ultralydsapparatet og blive introduceret til komplikationer og hygiejne.

Indikation

INDIKATION

Hvis det er vanskeligt at opnå vaskulær adgang ved konventionel teknik, kan det være en stor hjælp at bruge ultralyd til at guide kanyler ved anlæggelse af både perifer og central venøs adgang eller ved udtagning af a-gas.

Generelt har ultralyd sin fordel, hvor man ikke kan finde blodkar ved synets vejledning. Det kan for eksempel være ved  adipøse patienter eller lavtrykkede patienter med nedsat venefylde. 


Det er nemmest at bruge ultralyd til perifere venøse katetre (venflon) hvis den vene du vil anlægge katetret i er mere end 0,5 cm under hudens overflade. Samtidig er det en fordel hvis den ikke ligger mere end 1,5 centimeter i dybden. Karret skal gerne være mellem 4 og 15 mm i diameter.

Det er altså ikke bedre, at bruge ultralyd til venerne på håndryggen af patienten eller hvis der er meget synlige overfladiske vener som her:

  • På patienter, der har tydelige vener på håndryggen
  • På patienter, hvor det kan være vanskeligt at opnå vaskulær adgang med konventionel teknik. For eksempel adipøse eller lavtrykkede patienter.
  • Patienter hvor venerne er mere end 3 cm under huden

Hvornår er det en god idé at bruge ultralyd til at opnå vaskulær adgang?

Indikation

  • Patienter, der har tydelige vener på håndryggen og underarmen.
  • Adipøse patienter eller patienter i shock.
Hvornår er det ingen fordel at bruge ultralyd til vaskulær adgang?

Proben

PROBEN

Til ultralydsvejledt vaskulær adgang skal du anvende den lineære probe. Denne probe danner et billede med en god opløsning, men ikke ret stor dybde. 

I proben er der en lang række krystaller, som udsender og modtager ultralyden. Det billede, der kommer frem på skærmen er rektangulært.

Hvis der på skærmen ses et trekantet billlede, er det den forkerte probe, der er tilkoblet. Du skal skifte probe på skanneren.

Det er vigtigt, at vide hvordan du skifter probe. Det er forskelligt fra skanner til skanner, så lær at bruge den scanner, du har adgang til i din afdeling.

  • Den linære probe
  • Den kurvilineære abdominal probe
  • Phased array proben (hjerteproben)

Hvilken probe anvendes til vaskulær adgang?

Proben

  • Proben har høj opløsning og skanner ikke særligt dybt.
  • Proben kan skanne ind til de dybe vener.
  • Proben har dårlig opløsning.
Hvorfor er den lineære probe god?

Knapper

KNAPPER

For at kunne betjene ultralydsapparatet er der en række knapper, som det er vigtigt at kende betydningen af. Basal ultralydsundersøgelse kræver ikke indblik i alle funktioner af et moderne avanceret apparat. Vi gennemgår her de nødvendige knapper, som du skal kende. Vær opmærksom på at knapperne kan have forskellige navne på forskellige ultralydsapparater. Kig på apparatet i afdelingen inden du tager det hen til patienten.

Tænd / sluk: Find ud af hvor den sidder på dit apparat hjemme i afdelingen. 

Depth: Styrer dybden af billedet. Når du justerer dybden på et billede, bør du justere således at det kar, du vil stikke i, er med på billedet, og yderligere 1-2 cm under karret.

Her ses hvordan billedets dybde optimeres, så det væsentlige fylder hele biledet. Det kaldes at reducere eller øge dybden. På videoen reduceres dybden til den er tilfredstillende.

  • Depth styrer hvor tydeligt billedet bliver på skærmen
  • Depth styrer den dybde du skanner med. Depth skal justeres så du ikke får for meget med i billedet.
  • Depth styrer lysstyrken

På ultralydsapparater af forskellig producenter er der forskellige knapper. Generelt er der få funktioner du behøver at kende til for at kunne opnå vaskulær adgang med ultralyd. 

Depth er en af de vigtige knapper. Men hvad gør den?

Mere om knapper

MERE OM KNAPPER

Gain: Styrer lysstyrken i billedet. 

Læg mærke til, hvordan billedet bliver lysere, når gain øges. Først er det alt for mørkt, til at man kan adskille detaljer, og til sidst bliver det for lyst, og detaljerne forsvinder.

 

  • Gain styrer hvor tydeligt billedet bliver
  • Gain styrer den dybde du scanner med. Det er vigtigt at justere så du ikke har for meget med i billedet.
  • Gain styrer lysstyrken på billedet.
En anden vigtig funktion på ultralydsapparatet er gain. Men hvad gør gain?

Color Doppler

COLOR DOPPLER

Color Doppler er et vigtigt redskab, hvis det er vanskeligt at kende forskel på vener og arterier i billedet. 

Color Doppler fungerer ved, at ultralydsapparatet ved hjælp af doppler teknik kan beregne, om der er bevægelser i det skannede område. Ultralydsapparatet kan gengive om blodet bevæger sig væk fra proben eller hen imod proben. Dette vises som henholdsvis blåt og rødt flow. 

Med Color Doppler kan man få indtryk af, om flow er kontinuert som i vener eller om flow er pulserende, som i arterier.

Filmen viser en kort sekvens, hvor color Doppler er placeret henover en arterie og flere vener. Arteriens flow ses som rødt og pulserende og venernes flow ses som blåt kontinuert flow. Farven indikerer, om flowet er hen imod proben eller væk fra proben. Farven fortæller altså IKKE, om det er en arterie eller en vene.

  • Color Doppler kan vise hvordan blodet bevæger sig i det kar, som ultralydsapparatet scanner og kan anvendes til at kende forskel på pulserende og kontinuert flow. Det kan være en hjælp, hvis man skal kende forskel på vener og arterier.
  • Color Doppler viser om det, der scannes er en vene eller en arterie. Vener er blå og arterier er røde.
  • Color Doppler viser om der er for dybt ned til en vene. Hvis der er for dybt ned til den vene du vil stikke i bliver color Doppler rødt og du skal finde en vene der er tættere på huden. Hvis venen er i en god dybde bliver venen blå.
Color Doppler er en funktion, som nogle ultralydsapparater har. Men hvad gør den?

Orientering

ORIENTERING

Det er vigtigt at have orienteringen i orden, så du ved hvad der er højre og venstre på billedet, i forhold til, hvad der er højre og venstre på proben.

Når du tager proben i hånden, og har lidt gel på, kan du sætte fingeren på proben og se hvilken side af billedet, der bevæger sig. Du skal vende proben, så den side af billedet, der er til venstre svarer til venstre side af proben.

På skærmen er der en lille prik i de ene side. Det er den, der hedder "orientation indicator". På proben er der en lille markør på den ene side. Det er den, der hedder "orientation marker". De skal som udgangspunkt vende til den samme side. Det vil sige at hvis "orientation indicator" er til venstre på skærmen, skal du holde proben, så "orientation marker" er til venstre.

Hvis du vender det omvendt, vil det være vanskeligt at orientere sig, når du først begynder at skanne.

Markøren og indikatoren, kan være forskellige fra apparat til apparat, så det er vigtigt, at teste med fingeren, for at være sikker. På videoen kan du se, hvordan billedet bevæger sig i den samme side, som fingeren sættes på.

  • Orientation indicator
  • Orientation marker
  • Orientation sign
På selve ultralydshovedet er der ofte et lille symbol eller en forhøjning, der skal hjælpe dig til at orientere proben rigtigt. Hvad hedder den?

Komplikationer

KOMPLIKATIONER

Ultralydsvejledt vaskulær adgang er forbundet med de samme komplikationer som infektioner, hæmatomer mm. som ved konventionel teknik. Udover de almindelige komplikationer er der tre ting, man skal være særligt opmærksom på ved anlæggelse af vaskulær adgang under vejledning af ultralyd:

1. Arteriepunktur: I forbindelse med ultralydsvejledt perifær vaskulær adgang, er accidental arteriepunktur mulig, fordi vener og arterier kan ligne hinanden. Dette kan undgåes ved at skelne arterier fra vener ved at trykke let med proben og derved se arteriens pulsation og venen klappe sammen. Man kan eventuelt anvende color Doppler. Hvis man ved en fejl anlægger et kateter i en arterie kan det have meget alvorlige konsekvenser for patienten. Arteriel indgift af medicin kan skabe tromber og forhindre blodforsyningen til hænder eller fødder. Det kan føre til nekroser og resultere i amputation.

2. Nerveskader: Der er beskrevet nerveskader på nervus medianus på underamen. Det er derfor absolut nødvendigt at være forsigtig, når man anlægger venekatetre på underarmen. Vi anbefaler at man aldrig stikker dybere end muskelfacien og aldrig anlægger adgang proksimalt for albue og knæ. Større nerver fremstår på ultralyd som lyse afrundede strukturer eventuelt med mørke prikker. Mindre nerver kan ikke ses på ultralyd. Man skal ALTID afbryde proceduren, hvis patienten klager over udstrålende smerter til hånd eller fod.

På videoen herunder ser man nervus medianus. De kan være svære at få øje på, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter. Denne video er fra underarmen og man ser også arteria radialis til venstre i billedet.

På denne ultralydsscanning, er fascien vist med en hvid streg. Der er også andre fasciestrukturer, men i denne e-læring refereres altid til den mest superficielle muskelfascie.

3. Subkutan anlæggelse: Ud over de to svære komplikationer er der større risiko for at kateteret er placeret subkutant, uden at det umiddelbart kan erkendes, når man lægger venekateter med ultralyd. Det er lettere at indgive medicamina, fordi kateteret ofte er placeret dybere end ved konventionel teknik. Måske ligger spidsen af kateteret i løst væv og væske kan flyde næsten uden modstand. Ved tvivl bør kateteret seponeres og der bør anlægges et nyt.

  • Ikke andre end dem vi ser ved konventionel teknik.
  • Der er større risiko for især arteriepunktur, men også nerveskade.
  • Alle komplikationer kan undgås ved at anvende steril gel.
Hvilke komplikationer er der til ultralydsvejledt vaskulær adgang?

Hygiejne

Ultralydsvejledt perifer vaskulær adgang skal foretages som en ren procedure på linie med anlæggelse af perifert venøst kateter (venflon) uden ultralyd.

Proben skal aftørres med specielle vådservietter inden proceduren. Vær opmærksom på at nogle prober ikke tåler hospitalssprit, da det kan få gummiet til at tørre ind. Man kan for eksempel bruge chlorservietter.

Det betyder at huden skal sprittes af inden indstikket. Hvis der er meget gel i området for indstik skal dette fjernes før der sprittes af. Man skal altid anvende sterilt gel - for en sikkerheds skyld. Billedet her viser en af mange typer sterilt gel.

Nålen må IKKE røre ved gel og probe. Det undgår man ved at stikke et stykke væk fra proben. 

Du skal naturligvis bruge handsker, som ved alle andre procedurer. Handskerne behøver ikke være sterile.

2. DEL: SELVE PROCEDUREN. Her vil du blive ført gennem den forskellige trin, som proceduren består af - helt fra forberedelse til afslutning.

Forskellige teknikker

Man kan i store træk benytte to forskellige teknikker - "in plane" og "out of plane". Det drejer sig om i hvilket plan man indfører nålen i forhold til proben.

"In plane": Nålen kan indføres i samme plan som proben. 

"Out of plane": Nålen kan indføres vinkelret til probens scanneplan. 

Billedet herunder viser en skitsetegning af "out of plane" teknik. Proben ses fra siden.

Herunder ses "in-plane" teknik.

Ved out of plane teknik er venen en rund sort struktur. Ved in plane teknik ses venen på tværs i ultralydsbilledet som et sort bånd.

Skal man benytte sig af "in plane" eller "out of plane" teknik?

Vores egen erfaring og videnskabelig evidens peger begge på, at det er nemmere at lære "out of plane" teknik. Ved den teknik har man også bedre styr på nålens spids. Derfor anbefaler vi "out of plane" teknik med tip tracking.

"In plane" teknik er teknisk vanskeligt, da både nål, kar og skanneplan skal holdes lige over hinanden. Det kan være meget vanskeligt at koordinere og nålespidsen kan være svær at holde styr på.

  • "Out of plane" teknik med "tip tracking"
  • "In plane" teknik med "tip tracking"
  • "Out of plane" teknik med "static evaluation"
Der findes flere forskellige teknikker til at anlægge vaskulær adgang. Den ene teknik er bedre end den anden. Hvilken teknik skal du bruge?

Proceduren

Proceduren består i hovedtræk af en række trin, som skal udføres efter hinanden. Du skal først se denne video. Prøv at lægge mærke til alle de forskellige trin, proceduren består af.

I løbet af dette kursus vil vi gennemgå procedurens mange dele hver for sig.

Forberedelse

Det er vigtigt for proceduren, at du er godt forberedt. Du skal have alle ting klar, så du kan tage dem med én hånd. Du skal bruge følgende:

1. Staseslange.

2. Venekateter i passende størrelse. Pak det op, fold "vingerne" ud og sørg for at hætten er løs, så du kan tage den af med en hånd.

3. Steril gel. (Åbn pakken, så du nemt kan presse det ud)

4. Spritswap. (Åbn swappen)

5. Papir. (Du får brug for papir til at tørre overskydende gel væk)

6. Fikseringstape.

7. Saltvand, til at teste placeringen.

8. Handsker.

  • Alt skal være taget frem.
  • Alt skal være fremme og du skal kunne tage det hele med én hånd.
Forberedelse er supervigtigt for at få en glidende arbejdsgang. Hvad er vigtigt at huske?

Ergonomi

For at udføre proceduren rigtigt er det vigtigt at have en god arbejdsstilling. Der er to elementer til en god arbejdsstilling.

1. Ultralydsapparatet skal være placeret godt, så du kan se skærm og indstikssted uden at skulle dreje hovedet. Ideelt set skal skærmen være placeret i forlængelse af det sted, hvor du skal udføre proceduren og samtidig så tæt på proceduren som muligt. På den måde skal man kun flytte blikket en lille smule for at se fra skærm og ned på armen af patienten. Nogle gange kan det være en fordel at apparatet står på den modsatte side af sengen i forhold til det sted, hvor du anlægger kateteret. Sørg for at indstille højde på apparatet.

Det mest almindelige er at placere apparatet, som vist på dette billede:

2. Det er vigtigt, at have en arbejdsstilling, der gør at man kan holde ultralydsproben stille, mens man udfører proceduren. Hvis man holder proben forkert, glider den let rundt i gelen og bliver svær at styre. Herudover kan man nemt komme til at trykke så hårdt med proben at venerne bliver komprimeret og ikke kan ses. Man skal holde proben så man samtidigt kan hvile hånden på enten patienten eller underlaget. På den måde bruger man ikke unødige kræfter på at holde fast. Billedet her viser en rigtig og en forkert måde at holde proben:

  • Hold fast i proben, så du ikke rører patienten og dermed forurener området for proceduren.
  • Lad hånden hvile på patient og underlag.
Hvordan holder man bedst på proben?

Find en vene

Det er vigtigt at venen har en god størrelse og et lige forløb.

Som udgangspunkt er det ofte muligt at finde en oplagt vene på underarmen et lille stykke distalt for albuebøjningen på bøjesiden. Her finder du vena mediana antebrahii og vena cephalica antebrachii (evt. vena basilica antebrachii)

Der findes flere gode vener, men de ovennævnte er de anbefalede førstevalg.

Forsøg at anlægge adgangen så perifert som muligt. Så kan du altid bevæge dig længere proksimalt hvis det ikke lykkes. Du kan ikke stikke perifert, hvis du først har punkteret venen proksimalt.

Hvis man anlægger kateter i albuebøjningen er der stor risiko for at det glider ud af karret, når armen bøjes. Vi anbefaler at undgå albuebøjningen.

Den bedste dybde for en vene er mellem 0,5 cm og 1,5 cm. 

  • De fortsætter fra håndryggen op ad armen på det, der kaldes dorsal siden af underarmen.
  • De bedste vener findes ofte på fleksor siden af antebrachium. Det vil sige på bøjesiden.
  • Det bedste sted er ofte i albuebøjningen.
Det er vigtigt for proceduren at du bruger tid på at finde en passende vene til anlæggelse af venekateter. Men hvor er de bedste vener på underarmen?

Find en vene 2

Når du begynder at skanne på underarmen skal du holde proben i din ikke-dominante hånd, da du skal bruge den dominante hånd til at stikke med. Det vil sige hvis du er højre-håndet skal du scanne med venstre hånd.

Efter at have sat stase på patientens arm, placerer du proben på tværs af armen og skanner vinkelret der, hvor du forventer at finde en vene. Vener fremstår anechoiske (sorte) og runde. De er nemme at trykke flade, så vær opmærksom på at du ikke trykker for hårdt med proben. Hvis du trykker for hårdt, når du leder, bliver venerne trykket helt flade og kan ikke ses på ultralydsbilledet. 

Det er meget vigtigt at kende forskel på vener og arterier. Når der lægges kompression på en vene bliver den flad og forsvinder. Når du lægger tryk på en arterie vil den være mere vanskelig at komprimere og pulsationen bliver lettere at se.

Hvis du er i tvivl har nogle apparater en mulighed, der hedder color eller color Doppler. Læg mærke til at det arterielle flow er pulserende og det venøse flow er kontinuert.

Farverne har ikke noget at gøre med om, det er en vene eller en arterie. Farverne fortæller om flowet bevæger sig hen mod proben eller væk fra proben. Den røde farve er hen mod proben og den blå er væk fra proben. Hvis man vipper proben, så arterieblodet løber væk fra proben, skifter farven til blå.

 

  • Venen bliver flad, men har en smule pulsation på grund af retrograd pulsation fra højre atrium.
  • Venen bliver helt flad uden pulsation.
  • Venen kan ikke komprimeres helt på grund af det store tryk i venen.
Det er meget vigtigt at kunne kende forskel på vener og arterier. Hvordan reagerer vener, når der komprimeres med ultralydsproben?

Indstikket

Når du har fundet det sted, hvor du vil stikke tører du alt overflødig gel væk og spritter af distalt for proben.

Det er meget vigtigt at du stikker midt for proben og at du sikrer dig at venen er præcist midt under proben inden du stikker. Se billedet herunder.

Når nålen kommer ind i billedet som en prik, skal man bruge den teknik der hedder tip tracking. 

Der findes ikke faste regler for hvor langt væk man skal stikke fra proben, men vi anbefaler ca 2-5 mm. Det er meget vigtigt, at du ikke stikker gennem gelen eller rammer proben med nålen.

Med noget øvelse får du hurtigt en fornemmelse for, hvor stejlt du skal stikke, for at ramme den vene du gerne vil. 

Tip tracking

Når man benytter sig af "out of plane" teknikken kan man med fordel benytte en teknik, der kaldes “dynamic needle tip positioning” eller "tip tracking".

Teknikken går ud på at spidsen af nålen lige nøjagtig føres ind i skanneplanet og ses som en hvid prik.  Herefter bevæger man proben væk fra nålen, så nålen igen er ude af billedet og prikken forsvinder. På den måde sikrer man sig, at det er nålespidsen man ser som en prik, og ikke et tværsnit af nåleskaftet. 

Herefter fører man nålen frem, så den igen kommer ind i billedet. Det gentages skiftevist, mens man fører nålen ind i karret. 

Herved har man hele tiden overblik over præcis, hvor nålens spids befinder sig.

På videoen nedenfor kan man se, at det er meget små bevægelser, der skal udføres. 

Læg mærke til, at så snart nålen er inde i billedet, stopper man med at føre nålen frem. Herefter flyttes proben fremad indtil nålespidsen er ude af billedet igen. Men kun lige akkurat indtil nålen er ude af billedet.

 

Det er svært at lave tip tracking. Det kræver meget små bevægelser og øvelse. 
  • Når nålespidsen kommer frem i billedet..
    ...skal du stoppe. Nu skal du føre proben forsigtigt frem.
  • Når du fører proben frem og nålen forsvinder....
    ...skal du stoppe. Nu skal du føre nålen forsigtigt frem igen.

Hvornår stopper du?

Man kan roligt føre kateteret et godt stykke ind i venen, fordi man hele tiden kan se spidsen. Der er ingen grund til at stoppe, når der er blod i det lille kammer på kateteret. Jo længere du er inde i karret, når du holder op med at skanne, jo mindre er risikoen for at karret skades, når du fører kateteret blindt frem eller at kateteret bliver trukket ud af karret under fiksering.

Det er en god idé at vælge et langt kateter til proceduren. På filmen herunder kan man se en ultralydsscanning af et kateter, der er placeret korrekt i lumen på en vene.


Det er vigtigt, at det kateter man vælger er langt nok, for at det ikke bliver trukket ud af venen igen.

Man kan nemt forestille sig at små forskydninger i huden kan få kateteret ud af venen igen, hvis der kun er en lille spids af kateteret inde i karret. Derfor anbefales det at anvende særligt lange katetre til ultralydsvejledt vaskulær adgang. Billedet herunder illustrerer to forskellige længder. 

  • Kateter med stilet skal føres frem til der ses blod i kammeret.
  • Kateter med stilet føres frem til der ses blod i kammeret. Herefter skal det føres lidt frem til det er inde i lumen. Så kan du roligt lægge proben og fortsætte som ved konventionel teknik.
  • Kateter med stilet føres frem så langt som muligt. Tip-tracking gør det muligt at styre nålespidsen helt præcist og jo mere af kateteret der er inde i venen, jo mindre er risikoen for at kateteret trækkes ud igen.
Hvor langt skal kateteret ind i venen?

Afslutning af proceduren

Når du har ført kateteret tilstrækkeligt ind i venen, skal proceduren afsluttes. Det gøres på samme måde, som hvis man anlægger perifere venekatetre ved synets vejledning. Det eneste, der adskiller sig er, at der kan være gel på patienten, der hvor du skal fiksere katetret. Det skal tørres væk med papir eller sterile swaps, for at fikseringsplaster kan sidde fast på huden. 

Når du lægger perifere katetre med ultralyd er der nogle forskellige muligheder for at sikre sig, at katetret ligger korrekt. Du skal naturligvis teste om der er frit indløb med NaCl. Herefter kan du gøre tre forskellige ting. Der er ingen faste regler, men du har følgende muligheder:

1. Tag ultralydsproben og find den vene, du har anlagt katetret i. Følg den en smule proksimalt for det sted, hvor du har lagt katetret. Hvis du har mulighed for color Doppler, kan du sætte det på samtidig med at du sprøjter en smule saltvand ind i katetret. Ved korrekt anlæggelse vil du få et signal af flow i karret.

2. Som ved 1, men uden color Doppler. Du vil i mange tilfælde kunne se turbulens i karret, når du sprøjter saltvand ind.

3. Placer ultralydsproben så du kan se venen i lægdeaksen ("long axis").  I mange tilfælde vil du kunne finde katetret inde i karret og dermed se at det er korrekt anlagt som på filmen herunder.

Det kan være en fordel, at markere med tusch, at kateteret er placeret med ultralyd. Den information kan være vigtig, når kateteret seponeres. Katetre anlagt med ultralyd ligger ofte i større og dybereliggende kar og derfor er det en god idé at komprimere i længere tid, da der er øget risiko for hæmatomer. Hvis der for eksempel står "ultralyd" på plasteret, kan det sundhedsfaglige personale være opmærksomme på dette, når de fjerner kateteret.

  • Ja. Man kan enten bruge color Doppler eller visualisere kateteret.
  • Nej. Kateteret kan kun testes ved at bruge saltvandsindsprøjtning.
Når venflonet er fikseret, skal der testes om katetret ligger korrekt. Kan det gøres med hjælp fra ultralydsapparatet?

3. DEL: OVERBLIK og INSTRUKTIONSVIDEO. I denne del vil du kunne finde forskellige instruktionsvideoer. Her finder du også forfatterliste og kontaktinformation.

Proceduren igen..

Her er den samme film, som du har set tidligere. Prøv at lægge mærke til de forskellige dele af proceduren. Nu skulle du gerne nemt kunne genkende de enkelte elementer af proceduren.

Klar til brug!

Ansvarsfraskrivelse

Proceduren ultralydsvejledt vaskulær adgang kan ikke læres kun ved at gennemgå dette e-læringskursus. E-læringskurset skal altid suppleres med superviseret træning. Proceduren kan være forbundet med alvorlige komplikationer. 

Forfatterne til dette e-læringsprogram tager intet ansvar for eventuelle komplikationer, der kan opstå i forbindelse med eller som følge af proceduren. Al brug af e-læringen foregår på eget ansvar. Vaskulær adgang bør kun foretages af professionelt personale med sundhedsfaglig baggrund.

Forfattere

Denne e-læring er udarbejdet for Center for Clinical Ultrasound, Aarhus Universitet af:

Jesper Weile, læge

Rasmus Aagaard, læge

Louise Clemmesen, overlæge

Spørgsmål, ris eller ros:

[email protected]

Referencer

Her er en liste over artikler, som danner grundlag for det faglige indhold i denne e-læring.

  1. Dynamic Needle Tip Positioning – Ultrasound Guidance for Peripheral Vascular Access. A Randomized, Controlled and Blinded Study in Phantoms Performed by Ultrasound Novices. Ultraschall Med. 2012 Dec;33(7):E321-5. doi: 10.1055/s-0032-1312824. Epub 2012 Oct 11. Clemmensen et al.
  2. Short-axis versus long-axis approaches for teaching ultrasound-guided vascular access on a new inanimate model. Acad Emerg Med. 2003 Dec;10(12):1307-11. Blaivas M., et al.
  3. International evidence-based recommendations on ultrasound-guided vascular access; Intensive Care Med (2012) 38:1105–1117; Lamperti, M. et al.
  4. Guidelines for Performing Ultrasound Guided Vascular Cannulation: Recommendations of the American Society of Echocardiography and the Society of Cardiovascular Anesthesiologists; Troianos et al.; Anesth Analg. 2012 Jan;114(1):46-72.
  5. The Vanishing Target Sign: Confirmation of Intraluminal Needle Position for Ultrasound Guided Vascular Access; Thomas S.; Acad Emerg Med. 2013 Oct;20(10):e17-8;
  6. AIUM practice guideline for the use of ultrasound to guide vascular access procedures; J Ultrasound Med. 2013 Jan;32(1):191-215.
  7. Ultrasound-guided vascular access: a comprehensive review; J Cardiothorac Vasc Anesth. 2013 Apr;27(2):345-60; Weiner MM et al.
  8. Ultrasound guided vascular access: efficacy and safety; Kumar A.; Best Pract Res Clin Anaesthesiol. 2009 Sep;23(3):299-311.
  9. Ultrasonography-guided radial artery catheterization is superior compared with the traditional palpation technique. A prospective, randomized, blinded, crossover study; Hansen M.A. et al.; Acta Anaesthesiol Scand 2014; 58: 446–452
  10. Ultrasound-Guided Peripheral Intravenous Access Program Is Associated With a Marked Reduction in Central Venous Catheter Use in Noncritically Ill Emergency Department Patients; Shokoohi H. et al. Ann Emerg Med. 2013 Feb;61(2):198-203.
  11. Short- vs long-axis approach to ultrasound-guided peripheral intravenous access: a prospective randomized study; Mahler S. et al.; Am J Emerg Med. 2011 Nov;29(9):1194-7.
  12. Point-of-Care Ultrasonography; Moore C. et al.; N Engl J Med 2011;364:749-57.
  13. ED technicians can successfully place ultrasound-guided intravenous catheters in patients with poor vascular access; Schoenfeld E. et al.; American Journal of Emergency Medicine (2011) 29, 496–501